Beskrivelse
Californien – USA’s førende vinområde
Californien er uden sammenligning den mest kendte af de stater, der producerer vin i USA. Det er også den stat, der tegner sig for den største produktion. Flertallet af de bedste vinområder i Californien ligger i de dale, der ligger tættest på det kølende Stillehav. Dal-åbningerne (”gates” på engelsk) suger de kølende briser ind i landet, efterhånden som temperaturen stiger. Blandt de berømteste ”gates” er The Golden Gate ved San Francisco, hvor både Napa og Sonoma Valley munder ud i Carneros området.
Chamisal Vineyards – første vinbrug i den kølige Edna Valley.
Chamisal vineyards blev grundlagt i 1973 af Gross familien og var den allerførste vinmark, der blev plantet i Californiens Edna Valley, der befinder sig omtrent halvvejs mellem San Francisco og Los Angeles, lige syd for Paso Robles. Chamisal er i dag ejet af Crimson Wine Group, der også kan bryste sig af ejendomme som Seghesio Family Vineyards i Sonoma Valley, Pine Ridge i Napa Valley og Archery Summit i Oregon.
Fokus på rig frugt og maksimal kvalitet
Druerne til Pinot Noir kommer fra de mest kystnære og kølige vinmarker omkring Edna Valley. Jorden er ret fattig og det giver godt balanceret vækst, ligesom den lange modningssæson sikrer en forfriskende kølighed i denne appetitlige Pinot Noir. Druerne høstes overvejende i hånden og druerne kommer hele til vineriet og holdes køligt indtil der anvendes maceration carbonique, som betyder at gæringen foregår uden ilt og ved lavere temperaturer. Det sikrer bevarelsen af alle Pinot Noir druens aromaer. Vinen opbevarer herefter delvist på rustfrit stål og på ikke toastede egetræsfade for ikke at dominere den delikate frugt med eg. Herefter undergår vinen den nødvendige delvis malolaktiske gæring, som leverer friskhed og rigdom. Vinen har en klar brillant Pinot Noir farve og en spændende næse med kirsebær, hindbær og måske endda et strejf kanel. Smagen er typisk Pinot Noir og heldigvis fri for ege dominans. Forfriskende, læskende, med bløde tanniner og masser af røde bær.
Wine Enthusiast: 91 point