Beskrivelse
Producenten
BeGin er lavet af Stine og Jesper. Stine er designeren – udvikleren af etiketter, flasker, pakninger m.m. Stine er uddannet designteknolog og handelsøkonom og er arkitekten bag vores unikke brand. Jesper er manden med smagen – udvikler af produkterne, smag og farver. Jesper er egentlig advokat, men har altid haft en stor passion for mad, drikke og smag. BeGins tilgang har hele tiden været den samme. De ville udvikle og sælge gin, som de syntes smager godt – ser godt ud – som bringer glæde – noget som er ukompliceret – ikke elitært – noget for alle.
BeGin vil være dem som ryster lidt op i industrien og som bringer nye smage, variationer og farver ind i den
gennemsigtige gin-verden. De omdannede deres køkken på deres gård syd for Køge til “den lille kemikers værksted” – smagte sig gennem et utal af varianter og kom frem til deres daværende 3 produkter, Original Blend, Hibiscus Flower og den spændende Lavender Flower. Nu tæller BeGin CPH 5 varianter – og flere er på tegnebrættet…. Ginnen er til alle – alle som elsker at smage, prøve noget nyt, noget de andre ikke laver. Det vil altid være Begins DNA.
Deres vision har givet bonus. I August 2020 modtog Lavender Flower Gin guld ved IWSC, mens Original Blend og Hibiscus Flower modtog bronze ved ISC. Alle gin’s er i dag internationalt præmieret. Klasse gins til gode penge!
Produktet
BEGIN PEPPER & BEYLEAF GIN 40,3% ØKO er lavet med enebær, angelicarod, og korianderfrø. Hertil har vi
tilføjet lang peber, timut peber og laurbærblade. Pepper & Bay Leaf er en helt igennem unik gin – vores første London Dry Gin!
Vi har gjort os umage – hele vejen rundt. Flasken er særligt fremstillet til ginnen. Den har en helt særlig blå tint. Den blå, karakteristiske flaske er vores nye flaske til vores kommende London Dry serie. Timut peberet er fra Nepal. Et helt igennem udsøgt lille peberkorn. Det unikke ved timut peber er smagen af citrus, som blander sig med den klassiske peber. Det er bare en god kombination. Umiddelbart anbefaler vi at du nyde ginnen som en en klassisk gin og dermed en klassisk tonic. Ønsker du i særlig grad at fremhæve dens middelhavssmage og -dufte, så bland den med en tonic med en smule sødme. Det åbner og fremhæver netop disse smage og laurbærbladene vil blive fremhævet.