Beskrivelse
Som der står på flasken “Denne vin er høstet, lagret og aftappet af os.” Ingen tilsætningsstoffer, ingen fitrering. Kun naturlig gæring.
Le Fada er en rødvin lavet på 100% Syrah. Fabrice anbefaler at vinen dekanteres for brug. Forvent en rund og blød vinoplevelse, en vin der er let at drikke med noter af vilde jordbær, hindbær og med et strejf af chokolade.
Naturvine fra Provence:
Terres d’Esclans er en lille familieeejet vingård i det sydøstlige hjørne af Provence. Her, i la Motte små 20 km fra middelhavskysten, står Fabrice Raymond bag en lille produktion af naturvin.
Vingårdens marker dyrkes efter biodynamiske principper, og sådan har det været i to årtier. De 5 hektarer jord med vinplanter pløjes med hesteforspand. Hesten hedder Jasmin.
Filosofien er, at denne proces er mere skånsom for vinplanterne og skaber de bedste betingelser for dyr og mikroorganismer i, på og over jorden.