Beskrivelse
Terres d’Esclans er en lille familieeejet vingård i det sydøstlige hjørne af Provence. Her, i la Motte små 20 km fra middelhavskysten, står Agathe og Fabrice Raymond bag en lille produktion af naturvin. Vingårdens marker dyrkes efter biodynamiske principper, og sådan har det været i to årtier. De 5 hektarer jord med vinplanter pløjes med hesteforspand. Hesten hedder Jasmin.
Filosofien er, at denne proces er mere skånsom for vinplanterne og skaber de bedste betingelser for dyr og mikroorganismer i, på og over jorden.