Beskrivelse
Mâcon – Bourgognes “best value” hvidvine
Mâcon distriktet er beliggende i den sydlige del af Bourgogne, vest for Saône-floden.
Distriktet har taget sit navn fra byen Mâcon. Området er kendt som en kilde til “good
value” hvidvine fremstillet på Chardonnay druen. Langt den største del af
produktionen i Mâcon er hvidvine, og Chardonnay er klart den vigtigste drue i
distriktet. Der findes faktisk en landsby af samme navn i den nordligste del af
regionen. De største Mâcon vine er Pouilly-Fuissé.
Vinavlere af passion
Sylvaine og Alain Normand beskriver sig selv som ”vignerons af passion”. Sammen
driver de et superbt Domaine i La Roche Vineuse, nær de karakteristiske Solutré og
Vergisson klipper, der står som vartegn for den bedste del af Mâcon. Domainets
marker blev i 2010 udvidet fra 13 til hele 32 hektar. Kvaliteten er tårnhøj – med vine,
der kombinerer friskhed, fylde med individualitet og tydelig terroir definition. Sylvaine
og Alain er først og fremmest “vignerons”, der fokuserer 100 % på at lave de bedste
mulige vine – og mindre på “salg”. En pæn del af produktionen er derfor i høj kurs hos
Beaunes store negocianter, og kun en del af høsten tappes på Domainet. Planen er
imidlertid, fremover tappe mere og mere selv.
I pagt med naturen
Sylvaine og Alain fremstiller vinene med maksimal respekt for naturen. Her bruges
kompost, og ukrudt fjernes mekanisk. Kunstgødning og herbicider er bandlyst.
Sylvaine og Alain ynder også at lade deres vine vinde i fylde og rigdom ”sur lie”. ”..Vi
forsøger ikke at dominere, men arbejder med naturen så vore druer bliver af optimal
kvalitet. Og det er den kvalitet vi så fanger og giver videre i flasken..”, siger Alain
Normand.
Superb Mâcon fra gamle vinstokke
Mâcon La Roche-Vineuse, Blanc, Vieilles Vignes både fadgæres og fadlagres. Kun en
lille del af fadene er nye, og integrationen med vinen er førsteklasses. En fyldig,
intens og nuanceret vin med et særdeles diskret strejf af ny eg og en lang frisk og
mineralsk finish. En superb Mâcon Blanc.